Jeg bliver vanvittig. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Associationscentret er på totalt overdrive.
Kys: Mmmmhhh - det kan vi godt lide.
A'marmad: klapsammen af rugbrød og franskbrød m. smør og honning.
A'mar: lorteøen - så kaldet af flere årsager, historisk og prosaisk fordi KBHs latrinaffald endte der.
Er vi ude i noget med eskimo/indianerkys? - Næsegnubning for fuld skrue, som børn, forældre og barnlige sjæle gerne praktiserer i anfald af nærhed. Er det det? Med særlig a'markansk drejning - som leder tankerne hen på noget med franske manchetter og slige sager? Det spiller jo ikke sammen. Overhovedet.
Apropos madderne, er vi så ovre i noget med fødevareindtagelse? A la den gamle og nu til dags politisk ukorrekte betegnelse for flødeboller? Det holder jo heller ikke en meter.
Og den latrinære vein of thought vil jeg slet, slet ikke forfølge. Den lille mand inde i mit hoved som styrer det indre øjes billeddannelsescenter kan ikke kapere det. Han er allerede på overarbejde - hvis jeg byder ham det, går han helt kold. Han sparker på kassen.
Google er til meget lidt hjælp her. Det ene dokument er forsvundet, det andet leder hen til en veluddannet, hep-hopper af islandsk oprindelse. Hvilket i sig selv kræver fantasi og tankens fleksibilitet for at sammenføjes. Og ikke nok med det - en ny ubekendt indsættes i ligningen: Flamm'ar.
Jeg kan ikke tage det! Ikke flere variabler!
Hvad er et a'markys?
2 comments:
Hmm...mmh, kan sige dig at du må gøre dig mere umage for at få sådan et.
/amardrengen
Arj, helt ærlig! Det kan man da ikke bare sige. Hvor ER det tarveligt!
Hvad ER det?
Post a Comment