Regn-øksen klirrer om grotten, jeg støder mod
pillers inferno.
Skovene under mit ansigt har nåle
der syr gennem hånden og dækker mig helt.
Sov med dunk af år
og ville iagtage floder, en ør geograf
Men kan ikke stå op fra mit flæske-blå hul.
Trilafonens jonglør,
og de badende holder på vædede kort.
Som kamelerne vandrer vi baglæns inat og inat.
fra S. Grotrians TI
...Grotrian gør mig godt når det er skidt. Det giver sgu heller ikke mening. Men rytmen er uovertruffen.
No comments:
Post a Comment