Timing

Vi har allesammen 24 timer til rådighed i døgnet. 7 dage om ugen. Hverken mere eller mindre. Sådan er det. Det ved alle.

Så at sige at man ikke har tid er derfor en omskrivning af sandheden; i virkeligheden prioriterer man jo bare. Man skal naturligvis spise og sove i et vist omfang. Men egentlig er det meste et spørgsmål om prioritering. Og så bliver svaret har ikke tid på forespørgsler om selskab med én til en omskrivning af prioriterer dig ikke.

Alle har forhåbentligt mennesker i livet, som forstår at selvom har ikke tid i bund og grund betyder prioriterer dig ikke, så er det også med et indforstået lige nu i appendiks. Og den slags mennesker er også dem man altid kan finde tid til, hvis det virkelig brænder på.

Men den slags mennesker er for det meste i undertal. For det meste skal man være forsigtig med har ikke tid som forklaring, for det åbner formelt samtalen for et krav om kvalifikation af udsagnet. Og damn it det kan være svært. Man siger jo netop har ikke tid fordi man ønsker at udskrive til dig af samtalen. Det er jo bare en konvention. En implicit afvisning. En høflig undslåen sig.

At kvalificere det reelle plan af prioriterer dig ikke, indebærer en diskvalifikation af mennesket overfor én. Og det er de færreste som syntes det er helt vildt sjovt. Man kan rode sig ud i lange, dumme forklaringer som kun gør ondt værre. For slet ikke at tale om at man kan blive fanget i at love noget senere, for det er jo lige nu man ikke har tid.

Og det skal man være forsigtig med, for der findes mennesker som man bare aldrig får tid til. Ever. Og så handler det jo i bund og grund om at man ikke har lyst.

Måske man skulle sige det i stedet for.