"Endelig forholder det sig således, at private retssubjekter ikke engang vil kunne komme til at nyde lige subjektive friheder, hvis de ikke selv, nemlig ved sammen at udøve deres statsborgerlige autonomi, bliver klar over berettigede interesser og standarder og dermed enige om de relevante synspunkter, ud fra hvilke lige ting altid skal behandles lige og ulige ting ulige."
fra J. Habermas' Demokrati og retsstat
...Hvad angår resten af kapitlet Kampen for anerkendelse i den moderne retsstat; pluspoint for livsudkast, arkitektonik og motivationel; ditto minus for inadækvat, præsumptive og præsuppositioner.
Udenfor katagori: "Personer, eller bedre: personlighedsstrukturer danner ligesom et knudepunkt i et askriptivt netvæk af kulturer og overleveringer og intersubjektivt delte erfarings- og livssammenhænge."
- Hvad er den af Jürgen?
- ligesom??!
- Du må da træde i karakter, mand!
4 comments:
Igen denne forelskelse i form.
Den gamle proto-kommunist suger tåbelige akademikerhøns til sig i tusindvis og der lugter fælt af Che og Stalin.
Flodhestebrækket står i stride strømme og køllen er på walkabout, når jeg hører navnet Habermas.
Lækker indpakning gør indholdet mere appetitligt. Og usigeligt meget nemmere at forholde sig til.
Lige præcis Habermas har et problem med formen - mod dårlige skribenter kæmper selv oversættere forgæves.
Aha, det var en kritik af hans form, ikke en lovprisning, du tydelighedens mester.
Hvad med at erkende at muren er faldet og socialismen en taberkurs - for derefter at droppe det pubertetsagtige had til din egen kulturelle arv, og dermed skippe HA(ber)MAS ?
Du retter bager for smed.
- De er ikke hjemme hos Dem selv, min kære
Post a Comment