Status

Det er årets sidste dag og egentlig er det mest en lettelse; endelig er man færdig med at fucke det forløbne år op. Måske er dagene mellem jul og nytår lige præcis til for at man kan gøre status og slippe alt det skrammel og bøvl man har samlet og tilgive sig selv for det.

Det er i og for sig fuldstændig ligegyldigt om det er reelle eller indbildte forbrydelser og fuck-ups man har begået. Det er ligegyldigt hvis skyld det var. Det er ligegyldigt om det burde have været anderledes, kunne have været anderledes. For det er der jo, det ligger der jo, det er jo passeret.

Men når jeg slipper skam og skyld og brødbetyngelse. Når jeg tillader mig selv mine fejl. Når skyggerne af uret og fortrydelse letter. Så kan jeg mærke alt det der har været godt og rigtigt. Så kan jeg se hvad der er blevet mig givet, hvad jeg har opnået, hvad jeg har lært.

Og alt det kan jeg tage med ind i det nye år, som ligger der så fint og skal udbedres med en ny række forbrydelser og fuck-ups.