- man ikke kan høre om det er Thyge eller Thy der bliver omtalt, og faktisk heller ikke helt kan regne det ud af sammenhængen.
- folk taler om generationsskifte og kalkulerer med at skulle forrente tocifrede millionbeløb vel inden de bliver 30.
- knejterne er så søde at tage flaget ind, og det så næste morgen kommer for en dag at de har hejst et grisehoved op i flagstangen i stedet.
- det der bliver danset til er Erik Grip og Tv2, samt Fede Finn & Funny BoyZ* med sangen Kærligheden brænder i hvilken det uforglemmelige rim bid mig lidt i øret træk mig hurtigt gennem pløret* optræder.
* Ikke alene havde jeg stavet bandnavnet helt galt, jeg havde også fejlciteret. Det er bleven rettet.
Sunday, July 23, 2006
Saturday, July 22, 2006
Work around
Jeg løber ned til mirabelletræet, vender om og drejer til højre omkring Gyvelbakker. Ved korsvejen fortsætter jeg lige ud langs majsen og vender om når jeg når op til landevejen. Jeg fortsætter forbi indkørslen og øger skridtlængden og tæsker derudaf til jeg når nr.3 hvor jeg vender om og lunter tilbage.
Det ville være en fornærmelse mod konceptet at sige at jeg holder formen ved lige, men jeg øver mig på at få styr på vejrtrækningen. Jeg får lidt ro, lov til at være selv og sat gang fordøjelsen.
I et hus med 8 voksne, et blebarn, en pottetrænende 2-årig og eet toilet, får jeg simpelthen forstoppelse af mangel på fred til at forrette min nødtørft. ..Om man så lister op om natten når hele huset sover, er der en goddamn køter til at skubbe døren op og forstyrre.

Wednesday, July 19, 2006
NEEEEEEEEEEJ!!!!!!
Jeg er godt klar over at min eneste tilgængelige, praktiske respons - at ryste den lidt - ikke er den korrekte, når min computer klikker mystisk, brummer faretruende og fryser med sære intervaller. Så jeg lavede lade-som-ingenting stuntet og håbede på at det gik over. Jeg kan afsløre at det gjorde det ikke.
Nu får jeg lige pludselig blå skærm med tech-speak jeg ikke forstår og så beder den om en disk jeg ikke har og om at tjekke hardware installationer jeg ikke kender til.
Nu sidder jeg med en lynhurtigt arrangeret låne-bærbar til op omkring de 20.000 som jeg er rædselsslagen for at spilde på/trykke forkert på/give dårlig karma, og ryster af indestængte angsttårer og totalt raseri over at være så dum, mens jeg panisk gennemgår hvert evig eneste bekekendtskab jeg nogensinde har gjort i håbet om at komme i tanke om nogen der måske kender nogen der måske eventuelt kunne afhjælpe problemet.
For første gang nogensinde forbander jeg min omgangskreds ad helvede til for at være så pisse humanistisk. Og Eli, Laura og Nicolai - jeg sletter altså jeres numre nu for jeg ved virkelig ikke hvem I er.
Up-date kl. 23.31: Efter en dag i fuldstændig regres m. ompotning af stueplanter, brødbagning, rengøring, tøjvask og en hjemmestrikket drink af lige dele hyldeblomstsaft, danskvand & vodka (saften skulle godt nok have været blandet op i forholdet 1:4, men jeg trængte til noget der var lidt stærkt) begyndte jeg af støve mit netværk af - eller støve et op, velsagtens.
Og ikke alene har der vist sig nogle muligheder dér, men jeg fik også lige nogle historier fra det virkelige liv. Jeg kender nemlig folk som arbejder med udstødte mennesker. Som i seriøst udstødte mennesker. Med det perspektiv in mente har jeg valgt at jeg kun har et mindre problem. Jeg kan nemlig vælge - og mit problem kan løses.

Sunday, July 16, 2006
Rapunzel
Mænd der ser godt ud med langt hår, bliver nogen virkelig gode skår med kort hår. Mænd det ikke klæder at have langt hår, klæder det langt bedre at have kort hår. Så hvad er det for et statement? Det ser bare usoigneret, sjusket og indolent ud. Jeg siger ikke at det er det, men det ser sådan ud. Bliv nu bare klippet.
Værre endnu er det med de mænd, som ikke vil erkende at de er blevet temmelig tyndhårede og forsøger at skjule det med hel- eller halvlangt hår. Nej, du er ikke excentrisk New yorker, du er bare snublende nær hentehår. Jeg ved godt at skaldethed og det at tabe håret kan være et meget ømt punkt, men helt ærligt - det er lige meget. Det betyder ingenting. Bliv nu bare klippet.
Og jeg lover min endnu ikke undfangede førstefødte bort til den der får dreadlocks forbudt ved lov.

Friday, July 14, 2006
Til gården og til gaden
Min ejendom ligger klos op af en skole, så der plejer at være ro fra den kant i weekender og ferier. I denne ferie er der dog igangsat en gennemgribende renovering af bygningerne, så hvis jeg glemmer at lukke køkkenvinduerne inden jeg går i seng, bliver jeg gerne vækket 1 time tidligere end uret ringer.
Jeg er også nødt til at lukke vinduerne i stue og soveværelse om natten fordi jeg bor ved en af byens pladser. Selvom udendørsserveringen gudskelov tilendebringes kl. 00.00, har folk en belastende trang til at samles og synge/skændes/diskutere m.v. i deres højlydte fuldskab lige neden for mine vinduer.
I denne sommertid vågner jeg gerne faretruende nær et hedeslag ved 4-5 tiden om morgenen, men smækker så soveværelsesvinduerne op på vid gab og sover sødeligt indtil klokken slår. Undtagen her til morgen hvor lyde som jeg umiddelbart henførte til henholdvis en højtryksrenser og en motorsav flænsede min skønhedssøvn i stumper og stykker kl. o6.45.
Det føltes ret ondskabsfuldt og det var svært ikke at tage personligt... En af mine veninder har engang erklæret at den årle udførelse af støjende arbejdsopgaver må være arbejderklassens hævn. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret.

Wednesday, July 12, 2006
Pros & cons
Der er fordele og ulemper ved regelmæssig motion. Jeg kan for eksempel konstatere at mine svedkirtler er fuldt funktionsdygtige. Ærlig talt har jeg dem lidt mistænkt for at forsøge at imponere mig - eller måske er det bare min krop der går i defense mode og forsøger at overbevise mig om at nu må kvoten da være nået, så gider du godt lis'som holde op med det der!? Min puls kan også knaldes op på hidtil usete højder og hold da op hvor bliver jeg rød i hovedet. Jeg tror rent faktisk at det var af æstetiske hensyn jeg i sin tid opgav det der sportshalløj. Dét og måske det totale fravær af talent.
Pulsen falder efterhånden som man er færdig og den normale ansigtsfarve vender også tilbage pø om pø. Svederiet varer forever. Jeg tog tid den anden dag og 1½ time efter jeg var stoppet svedte jeg endnu. Jeg synes faktisk det er temmelig klamt, men trøster mig med at det skulle være så sundt og udrensende med al det vand man så til gengæld knalder i bøtten. Den lille djævel der sidder på min skulder og hvæser Så gå dog i sauna hvis du er så pisse-begejstret for at svede! har jeg hidtil haft held til at overhøre.
Der findes også andre pay-offs. En nuser instruktør med nydelig popo og en virkelig god stemme for eksempel, og det faktum at der er andre tilstede som er endnu mere håbløse end mig. Det sidste skal man bestemt ikke underkende værdien af. Derudover får jeg det så rart bagefter, altså når svederiet endelig er ophørt. Det psykiske velvære er helt i top og jeg falder dejligt hurtigt i søvn og sover virkelig godt i den fysisk udasede tilstand. For slet ikke at tale om at jeg igen begynder at føle mig ganske tilpas i tøj der ellers var røget nederst i bunken.
Noget der på den anden side er lidt problematisk er, at jeg lige pludselig får så meget energi. Musklerne vil jo bruges igen og jeg bliver helt rastløs af at sidde stille for længe. Og jeg er blevet opmærksom på at en vis ..kropsbevidsthed.. begynder at gøre sig gældende. Men det der er værst er faktisk at jeg er ved at blive så harmonisk. I dag greb jeg mig selv i at udbryde ih du fredsens! Hvad bliver det næste? Milde skaber? Du altforbarmede? Jeg mister totalt min kant hvis det bliver ved.

Subscribe to:
Posts (Atom)