Mens højtiden tilstunder i frisættelsen af den evindelige juleøl, muntrer jeg mig imellem de almindelige overspringshandlinger med genlæsning af gamle universitesopgaver. Det er en assorteret samling af mere eller mindre holdbart akademisk tilsnit.
Jeg var som førsteårsstuderende tilsyneladende ikke bange for at favne opgaveemnerne, så jeg har uden nogen videre anfægtelse bare kaldt en lille 5 siders opgave Den franske revolution. I den serie finder man også Absolutisme og Feudalisme ligeledes på 5 sider hver, og tilsyneladende så fyldestgørende redegjort for at der åbenbart ingen trang føltes til afgrænsende eller forklarende underoverskrifter.
Norges selvstændighedstab i 1536 er derimod specifikt nok, og jeg husker endnu hvor glad jeg var for den opgave. Den burde vistnok have handlet om Christian IV, men aldeles symptomatisk endte jeg med at om noget temmelig perifert fra århundredet før. Men jeg nød at skrive den og entusiasmen kan da også genfindes i et uakademisk stort antal udråbstegn fordelt jævnt i teksten samt brug af kursiv strategiske steder.
Jeg blev bachelor med en helt ekstremt kedelig og langtrukken affære om Den store arabiske revolte 1936-39. På det tidspunkt var der kun sideantal i kravsspecifikationen på opgaver og i den tid det tog at skrive den, mistede jeg fuldstændig evnen til at redigere i og ikke mindst slette fra teksten. Den blev på 31 sider med Times New Roman, punkt 11, enkelt linieafstand uden indryk.
Til gengæld var resten af mine opgaver det semester yderst barberede, og jeg var endda så skamløs at kopiere uhæmmet fra en essay i 'feministisk videnskabsteori og kønsforskning' til en opgave i 'humanistisk videnskabsteori' kan jeg se. Til gengæld fandt jeg det da ingenlunde for lidt at redegøre for Foucaults magtteori i standpunktsfeminismens optik på 3 sider.
Åh ja, jeg ville ønske at jeg stadig var ligeså uskyldsren, clouless og frygtløs i Akademia. Og at jeg kunne drikke mig ned i snebajere sammen med en masse andre der var det samme.
No comments:
Post a Comment