Hjemme

Jeg kommer et sted fra. Og der har jeg været hjemme julen over. Derovre er man 'selv' eller 'jenne' når man er alene. Man er så god som sit ord. Og det holder man. Der diskuteres bonitet og hektarpriser. Det siges om en familie at de er så jordbegærlige at de ikke har nok før de har 5 alen over sig. Og sådan er det. Ligesom alle de andre ting der siges om denne eller hin slægt.

Man kommer i forsamlingshuset når der er arrangementer. Der ønskes tillykke med dåb og konfirmation fra alle naboer, der iøvrigt tælles i en radius af ca. 5 kilometer. Der er stuvende fuldt i kirken til begravelser. Man er ikke alene med mindre man holder sig 'jenne' og ikke kommer i forsamlingshuset. Og så er man ærlig talt lidt sær.

Derovre betyder det noget hvor du kommer fra. Og hvad du kommer af. Ophavet bærer en vægt langt ud over en selv. Jeg er nogens datter. Nogens søster. Jeg kommer et sted fra og af noget og nogen. Det betyder ikke rigtig noget hvad jeg ellers laver derovre i København. Hvad jeg studerer. Hvad jeg arbejder med. Hvad jeg vælger selv.

Det tager altid lidt tid at vænne sig til. I begge ender af rejsen. Gerne en lille time hvor jeg føler mig småt grædefærdig og gennemsigtig. Jeg skal have lidt tid. Lidt ro. Til at komme mig over at være fremmed for mig selv. Et fremmed sted.