Monday, December 12, 2005

Beskæmmet

Min Mor. Hun har haft ringet en del gange i løbet af de sidste 3 ugers tid. Jeg har ligget underdrejet.

Der var den der konference og de akademiske ambitioner. Der har været arbejde. Meget af det. Der har været besøg fra Amerika. Der har været septemberplanlagte teaterture. En enkelt julefrokost. Der har været familiefødselsdage. Der har været eksamenslæsning og afleveringer. Med dertilhørende biblioteker og bøger. Og søvnløse nætter.

Lige i fredags ringede hun kl. 16.08. Præcis i det øjeblik jeg opdagede at biblioteket lukker kl. 16 om fredagen, ikke kl. 17 som på de andre hverdage. Det var ikke sådan en helt vildt sej samtale jeg dér fik kørt af. Det fik jeg dårlig samvittighed over da jeg senere talte med søsteren min. Men var ret så optaget af at lave work around på det faktum at min hjembestilte bog stadig lå på biblioteket og ikke på mit skrivebord. Der var nemlig en aflevering på uni idag. Jeg sov fra 05-07 imorges. Med rovdriften på en venindes analytiske sans lykkedes det endda at få et helt hæderligt produkt ud af feberredningen.

Efter frokost med en anden veninde og en lille lur tænkte jeg at det var på tide lige at få gang i rundringningen til alle de mennesker, jeg på forskammeligste vis har ignoreret m.m. de sidste par uger.

Min mor stod først på listen. Søster havde sagt at hun har været syg. And, oh my god, the guilt! Hun har faktisk været syg i samfulde tre uger siden sidste rigtige samtale. På den lidt bekymrende måde. Så hun har været træt og trist og deprimeret og savnet sine børn.

... og jeg har været fortravlet. Og snuppet hende af. Og ikke lyttet. Ikke så meget som i 5 minutter. SKYLD med SKYLD på. På den onde måde. Som skærer et lille hul i hjertet. Særligt når hun i al oprigtighed får sagt 'Jamen - det skal du ikke tænke på, du har jo også dit eget'.

Men Mamma! Om forladelse? Undskyld!

... Er vi square når du senere, som reaktion på billederne fra barnebarnets fødselsdag, får fortalt mig at jeg ser forfærdelig ud? - Eller var det på den bekymrede, yngelplejende måde?

9 comments:

Kimpo said...

Du ender sikkert som Eat My Stress. Trendy og fortravlet med en bekendtskabskreds der lader sig nøje med din overflade. Måske er det synd. Måske ER du blot overflade.

Terse said...

Tjaaa - nogen skal jo have det ind med ske. Vi andre bruger gafler.

Kimpo said...

Gider ikke skrive noget smart her. Enten vinder du eller jeg. Men det giver ingen glæde..

Terse said...

Så skal du da lade være med at konkurrere.

Kimpo said...

Jeg gav et oprigtigt input, et øjebliks ubetænksomhed. Du fnidrede metasmart.
/anonymous

Terse said...

Et input som består af nedladende holdningstilkendegivelse til anden navngiven blogger samt dubiøse kommentarer om undertegnedes evt. mangel på substans, burde lægges i privat indbakke.

Uanset oprigtighed får dårlige manerer ikke lov at fare her.

Kimpo said...

Nu har du lavet et indlæg der handler om dig selv. Fortæller om hvor stresset du er og hvor dårlig samvittighed du har. Så tillader jeg mig at svare i samme ånd og trække problematikken tydeligere frem v.hj.a. et eksempel eller en anskueliggørelse.

Det var ikke ment nedladende og det er trist at det bliver opfattet sådan. Til gengæld snakker du om skeer.

Er det mon nedladende? Jeg ved det ikke. Jeg kommer bare med min oprigtige bekymring for din person og bliver straffet hårdt med uforståelig kispus og intentionspådutning.

Det er hårdt at være mere end overflade.

Terse said...

Pointen, som vi andre tager med gaffel, er at dine intentioner sløres af din mangel på manerer.

Og der er så *usigeligt* mange måder at udtrykke bekymring for andre mennesker på. Høflige måder for eksempel. Positive. Rare.

Anonymous said...

Ja Kimporator, tal pænt din skabs-radikal

mvh
Mads