Mene mene tekel ufarsin

Jeg har en mærkværdig hukommelse - det er de særeste ting der dukker op nu og da. "Mene mene tekel ufarsin" dukker op med jævne mellemrum, og jeg ved at det er et bibelcitat, men jeg har absolut ingen erindring om hvordan det nogensinde er endt i bøtten på mig, endsige hvad det betyder. Og det selvom jeg ved at jeg tjekker det hver gang, og at svaret nødvendigvis må blive det samme. En hurtig google og et tjekopslag i min bibel afslører at det er fra Daniels bog (5.25).

Jeg ved så nu, at det (groft omskrevet og uden smålig skelen til bibelsk eksegese) betegner 'skriften på væggen' og betyder 'vejet og fundet for let'. Altså, det ved jeg indtil den information igen er min hukommelse undsluppet og der tilbage kun står det gådefulde og uforståelige "mene mene tekel ufarsin".

Et andet citat der rumler bag min alabasterpande i disse dage er egentlig et brudstykke "... af en adresse varmt i lommen". Men det er noget andet med det - jeg ved at det er fra et Michael Strunge digt, jeg mener at der i samme digt berettes om en togtur og noget med Berlin. Jeg synes at kunne huske at der i samme samling optræder en kvinde i et andet digt som har farvet sit hår "Sonnengold". Jeg ved det står på højre side i sidste halvdel af samlingen.
Jeg kunne nok godt sidde her bag skærmen og trawle igennem hvad google kaster op og finde digtet i sin helhed. Men det gider jeg ikke.

Det jeg har lyst til knytter sig nemlig til alt det andet som jeg husker "... af en adresse varmt i lommen" på. Jeg har lyst til at tage de tynde lyseblå og -røde digtsamlinger frem, indkøbt i en lind strøm af dybtfølte anfald af Weltschmerz og Sturm & Drang som er så betegnende for den pure ungdom. Jeg har lyst til at bladre og læse og genkende og støde på plasticsol og kalejdoskop og betændte øjne og "..om natten er vore hjerter..". Jeg har lyst til at have de små hæfter liggende omkring og læse et tilfældigt digt når jeg i abstraktion samler en bog op som jeg er på vej ud af døren.

Boligmæssigt befinder jeg mig p.t. i et halfway house hvorfor de fleste af mine bøger, ikke medregnet fagbøger og opslagsværker, ligger forladte i kasser og venter på fremtidige reoler. Hvorfor jeg har fundet det nødvendigt at medtage Biblen på mit midlertidige logi og ikke mine digtsamlinger må Gud vide. Bogstavelig talt.