Kom i hu

Min hukommelse mager sig løjerligt. Jeg er god til at huske omstændigheder og kropslige sansninger, men ikke nøjagtig hvad der bringer dem omkring.

Studiemæssigt kan det være meget praktisk at vide at jeg skal søge efter informationerne øverst på venstre side i bogen med det lilla omslag. Det er temmelig upraktisk når den bog har mange sider, og jeg ikke kan huske hvad jeg præcist leder efter, andet end at det er vigtigt at det bliver tjekket i.f.t. det argument jeg forsøger at skrue sammen.

Det er for så vidt også praktisk på jobbet når jeg kan huske at denne paragraf er forskellig fra hin paragraf, fordi de juridiske spidsfindigheder fik den konsekvens at jeg måtte tæske rundt på etagerne til forskellige kontorer sidst. Men det er irriterende upraktisk ikke at kunne huske hvori forskellen præcist består, når nu tolkningen af loven står og falder med den eksakte ordlyd.

Til gengæld er det bare, når jeg husker fornemmelsen af knæ der ekser under kroppen, arme der rækker frem efter noget at støtte sig til, hænder der glider over væggen, fingerspidser der rammer overgangen til kaklerne og hvordan følelsen af greb kun varede samme splitsekund som erkendelsen af at det slet, slet ikke var nok til at forblive oprejst.

- Og syrenerne blomstrer så man bliver glad

Selvom det lønlige håb om en totalt lækker hårdag blev bitterligt knust i en regnbyge på vej til job, fik jeg dog et sommerkig af solen på vejen retur til domicilet og sandelig om ikke himmelen var blå og skyerne duvende hvide.

Nåeh jaaa

Der findes nætter som man næsten ikke har sovet i, og morgener derefter hvor man bare skal op, og hvor man vælter ud i badet og står med lukkede øjne og drømmesluser vidt åbne og lader det skoldhede vand tæske ned over kroppen uden en eneste bevidst tanke i hovedet. Og midt mellem billeder fra sære nattedrømme slår tanker af lysende klarhed ned, og man vågner. Helt. Og husker længe, længe efter.

Sidste efterår var der sådan en morgen, og sådan en tanke: Hvad laver kærester egentlig når de er sammen?

Henover morgenkaffen, og resten af dagen som jeg ikke husker, rumsterede den tanke. Hvad fanden laver de egentlig sammen? Man kan jo kun have så meget sex. Hvad laver de resten af tiden - når de ikke sover og passer arbejde og venner og sår'n? Dapper de så rundt hos hinanden og laver ...hvad? Ser fjernsyn? Spiser parmiddage? Læser avis?

Det optog mig hele dagen og det var faktisk først om aftenen, da jeg lå i min seng at jeg kom i tanke om at kærester jo kan lide hinanden. De er måske endda forelskede. De laver nøjagtig det samme som folk gør når de er alene, bare sammen. Fordi de godt kan lide hinanden.

Revurdering af psykoanalysen, opsummeret

• Penismisundelse?
• Graviditetsjalousi!

Pluralisme

Uagtet reglerne falder

• Drinks
  
• Tricks
  
• Points
  

altid med flertals-s, alene fordi ingen af delene i praksis nogensinde forekommer singulært*.

Up-date: *Hvis det gør, er det meget sørgeligt og så skal man ringe til nogen der elsker én. Hvis man ikke har nogen der elsker én, er det meget sørgeligt og så er manglen på flertals-s'ser FULDSTÆNDIG på sin plads.

Køkkentanker

Når jeg nu har levet aldeles glimrende ganske længe uden:

• Tærtefad
• Ta'tøj
• Dybe tallerkner
• Vinglas
• Salatskål

Kan jeg vel også lære at leve lykkeligt uden:

• Peugeot peberkværn
• Piet Hein lysestager
• Parmesanhøvl
• Hvid Damaskdug
• Helbaks krydderurtepotteskjulere