Sommer gebis

Reproduktionen af en illustration der ledsager anmeldelsen til børnebogen Garmanns Sommer, der er anmeldes i dagens Weekendavis, viser et barn der ser på glasset hvor et gebis ligger nedsænket vand. Jeg dvæler ved billedet og kan ikke lade være med at mindes min egen barndoms fascination ved at se farfar og farmor tage deres tænder ud og børste dem, der udenfor munden.

Og selvom jeg kan mærke den specialefremkaldte hypersensitivitet overfor billedets elementer, selvom jeg bevidst må afholde mig fra billedanalyse og fortolkning og selvom jeg ikke kan skrive mig udenom en hvis akademisk sprogbrug i en beskrivelse af oplevelsen, så er det fantastisk at kunne læse avis igen. Det er dybt tilfredstillende bare at læse en avis.

Og det er en jublende fornemmelse at associationerne ved den enkle gerning rækker tilbage til engang før jeg gik skole. Og det er helt igennem vidunderligt igen at kunne se glimt af mig selv som mere og andet end en forfærdelig og forfærdende specialestuderende.

Relativ travl

Jeg skal aflevere speciale i morgen kl. 14 og mangler endnu:

• 5 siders analyse
• 2 siders konklusion
• 1 sides engelsk abstract
• slutkorrektur
• opsætning
• udprint og indbinding

Hvilket er uendelig meget mindre end jeg manglede for en uge siden, men sindsygt meget mere end er sjovt med 19 timer til aflevering.

Nattero

Jeg holder af at sidde skrive om natten, fordi mørket der lukker sig om lejligheden og verdens velsignede ro stimulerer koncentrationen.

Men i dag fylder min underbo 24 år og holder selskab her til aften. Og med gæster i hvad man må formode er samme aldersklasse, er det ikke middag med stofservietter, sølvkandelabre og fratrædelse før midnat, med deraf højst lyden af opvask efter kl. 24. Næeh, de danser. Og råber. Og griner højlydt.

Jeg er altså ikke spor sur over deres støvletramp, hvineri og lyden af den tunge baslyd der ikke lader sig dæmpe nævneværdigt af ørepropper. Jeg kan nemlig godt huske en aften i min lejlighed hvor afspilningen af Anna Davids "Fuck dig" rundede en 20-25 stykker, med en pæn stigning i lydniveauet fra første til sidste gang. Vi prøvede at lære den udenad. En ambition der ikke blev hjulpet ret meget på vej af de mængder alkohol vi havde indtaget.

Så jeg klager ikke. Jeg er faktisk mest glad for at den samme sang endnu ikke er blevet afspillet to gange. Men jeg er ikke for fin til at stå tidligt op og støvsuge i morgen.

Stress

Det minder om vindmøllerne på naboens mark 400 meter væk når vingerne swusj-swusjer i vinden. Eller som roterbladene fra helikopteren der flyver lavt for at lande på Rigshospitalets tag. Eller lidt som den rytmiske støj på Portisheads Machine Gun. Det er i hvertfald de associationer jeg får når jeg ligger på grænsen til søvn og lytter med et halv øre til mit bankende hjerte.

Elskværdigvist

Jeg ved ikke om det bare er mig, men når folk "venligst" beder om et eller andet har det ofte den stik modsatte effekt. Det provokerer mig urimelig meget og det er kun alt lige at jeg kan afholde mig fra svare næsvist eller svært sarkastisk.

Så hold venligst op med det.

Elskelig mandag

Sådan en mandag bliver meget mindre mandag når man bliver vækket af, at få kaffe på sengen og at vide at man er elsket.