Thursday, June 08, 2006

Talehandling

Efter 1½ døgn som fuldtidshverdagsbarnepige for niecebarnet, har jeg ikke alene lært at forkælelse og vægelsind kommer tilbage with a vengeance, mine forældre er også retrospektivt totalt tilgivet for:
  • Nej betyder nej!
  • Børn der plager får ingenting!
  • Fordi jeg siger det!
- Kærligheden til barnet er intakt og grænseløs, tålmodet en kende slidt.

Tuesday, June 06, 2006

Haiku ho

Sommerhøj himmel,
brisen løfter kjolen op
- kort kig til trussen.

Sunday, June 04, 2006

I orden

Jeg samler tøjet op stykke for stykke og lægger det sammen og lægger det ind i skabet og tænker igen at jeg burde få ryddet op og ryddet ud. Jeg retter på sagerne på kommoden, sætter det i en slags orden, og tænker at jeg kan mit Fader Vor og min Trosbekendelse, og sukker fordi det kan jeg jo ikke - det er så sjældent jeg kan mene det.
Der er tidspunkter hvor jeg føler mig nærmere mig selv end ellers og jeg kigger mig omkring på de ting jeg ejer som synes at forlade deres pladser når jeg ikke holder øje. Men det er jo bare mig der smider sager fra mig og det er okay. Og jeg samler igen op stykke for stykke og folder og lægger på plads.

Nar'men - det har jo heller ikke noget med dig at gøre...

Klokken havde kun lige passeret midnat, da aftenens mest ucharmerende kommentar faldt fra en mand der var så way ahead of us på vej ud i hegnet, at han ikke kunne stå i baren:

Min kærste er gravid i 24. uge og går bare rundt og er tyk og fed og umulig derhjemme... - I har slet ingen problemer!

Friday, June 02, 2006

En... slags ...start på dagen...

Man kan godt blive rigtig bekymret for hvordan resten af dagen vil udvikle sig, når man inden for de første 10 minutter efter at være stået ud af sengen in consecutive order:
  • Snubler over en ledning
  • Brænder sig på kogekedlen
  • Spilder kaffebønner udover det hele
  • Slår hovedet på kanten af en skabslåge
  • Spilder en kop kaffe udover det hele

Thursday, June 01, 2006

La femme n'existe pas?!

Ved gennemgang af dagens skriftlige produktion kan det konstateres, at jeg konsekvent har skrevet Kvinde, Kvinder, Kvinderne og Bryst, Bryster, Brysterne og Brystvorte aldeles uden skelen til de almindelige regler for at lade ord starte med stort bogstav.

Jeg går udfra, at det er en ubevidst reaktion på at det nok alligevel ville være for næsvist at skrive
Lacan.

Derfor skal det nu rettes alligevel...

Lacan n'est pas tout
Lorte Lacan, cancan, Ha!
Fader, fallos, fjols