Strøsukker er et dejligt ord vi siger for lidt - s t r ø s u k k er.
Det løber rundt i munden; fra tyssende S til tungespids T med et hurtigt lob til rare, rullende R med et drop i kæben og rundede læber på øehende Ø, så genbesøges hvisle S, og på et yndigt, åehende U rammer man allerbagerst på tungen et kvikt, kækt knækkende dobbelt K inden sidste stavelse åndes ud i det lidet definerbare århende E R.
Strøsukker. Et godt ord vi bruger for lidt. ...Stødt melis har bare ikke det samme twang til sig.
No comments:
Post a Comment