Tidszoner

Det er ikke noget jeg senere kan huske at jeg har gjort, men jeg må jo have tjekket på et tidspunkt for jeg ved hvad klokken er dér. Jeg kan ikke helt lure hvorfor, for det er egentlig ikke noget der bliver brugt til noget. Alligevel bærer jeg det med mig. Som en art dobbelt tidsligt bogholderi noterer jeg mig altid hvad klokken må være for ham når jeg kigger på uret hos mig.