Grejer

Efter en endeløs række af kollegieværelser, delelejligheder og fremlejer har jeg endelig kroppen bag egen dør. Eller det vil sige; så småning om - der er jo så meget der skal fixes og males og ordnes og sættes op og slibes ned og rengøres og hold da op hvor pengene har fået ben at gå på. Dankortet gløder og ekspedienter tilsmiler mig huldsaligt når jeg ikke alene skal have materialer men også må sige at jeg ikke ejer grejerne. Det har faktisk været et stålsat princip,- ikke om jeg ville hverken eje eller håndtere grejer! Derfor har min værktøjskasse (kagedåse) kun indeholdt gaffa tape og IKEA umbraconøgler. Alt der har krævet betjening af mere intrikate instrumenter har jeg overladt til handymen og -kvinder i min omgangskreds. Så jeg har skam set masser af håndværksfaglig udførelse, og jeg er også rimelig god til at holde andres grejer. Men altså ejerskab og operation har jeg glad og gerne overladt andre.

Derfor stiller jeg mig også umanerligt undrende overfor de seneste dages voldsomme forandring af min karakter - det tangerer faktisk en personlighedsforstyrrelse; jeg er blevet grebet af et voldsomt begær efter at besidde værktøj. Jeg vil eje grejer. Jeg vil have mit eget værktøj. Og en kasse til det. Og nej, nej, nej, nej - ikke det der med en lille tøsehammer og en enkelt skruetrækker. Nix baby - vi snakker tommestok, waterpas, knibetang, vinkel, stemmejern, rørtang, svensknøgle, sav, nedstryger, en god tung hammer og skruetrækkere i adskillige størrelser. Vi snakker powertools, the works og alt det løse: rawplugs, søm, skruer, isoleringstape, bits, sandpapir, shellak, og alle de tingester, dippedutter og dingenoter som jeg ikke kan navngive endnu... p.t. vil jeg faktisk hellere have en ordentlig skruemaskine end et par nye sko. It's so weird!

Jeg har altid haft en smag der var svær at stemme af med en studenterøkonomi, men denne her nye besættelse er mig en dyr fornøjelse. Det skal jo være kvalitetsværktøj! Og når man påtænker at de seneste 10 års altid semi-permanente boligsituation har afstedkommet en lidt upraktisk mangel på møbler, strækkes finanserne til det yderste.

Måske man bare kunne arrangere løsøre feng shui med usynlige møbler?