Thursday, November 20, 2008

Men man får da lejlighed til at protestere...

Det er særdeles ubehøvlet opførsel når nogen omtaler en i tredje person og ufordelagtige vendinger når man rent faktisk er der, men hvad kalder man det egentlig når folk bagtaler en mens man er tilstede? ...Fortalelse?

Wednesday, November 19, 2008

Haribo Hooha

Jeg går i bad efter jeg har trænet. Til formålet medtager jeg en samling små plastikflasker med shampoo, balsam, bodyshampoo, ansigtsvask, bodylotion m.v. På grund af den liden størrelse må de dog ofte genopfyldes. Det gør jeg sådan som det cirka passer, uden at skele til eventuelle rester og disses overenstemmelse med det fluidum der påfyldes. Resultatet er for det meste sømløst hvis man ser bort fra ubestemmelig farve og odør.

For det meste. Lige nu har mit uhellige mikseri ledt til en bodyshampoo der i tekstur og farve bærer en usømmelig lighed med sæd. Tilgengæld lugter det umiskendeligt af labre larver.