Wednesday, September 19, 2007

Hverdagens helte

Efter et par dage med BastaBumBarnet i min varetægt vil jeg gerne rette en stor tak til de mange hensynsfulde og hjælpsomme mennesker der hver dag lader sig befordre af den offentlige trafik.

Guderne skal vide at det er en prøvelse i sig selv, så utrolig mange tak til forretningsmanden som rejste sig for os her til morgen og den nydelige unge svenske mand der spurgte om jeg ville sitta bredvid barnat. Tak til bedstefaderen der sad ved siden af Bimsen i går som instinktivt rakte ud og holdt ved hende da jeg ikke selv kunne nå, og tak til Matas-pigen som smilede overbærende da hun fik klamme 3-års hænder i håret. Stor tak til den ældre dame som sludrede tålmodigt med barnet og tak til studinen som smilede opmuntrende til mig. Tak til alle dem som ikke tsktsk'ede, fnyste af forargelse eller rullede med øjnene af en uerfaren pendler med et træt, beskidt og genstridigt barn i myldretiden.

Til gengæld findes der et særligt sted i helvede for folk som er fuldstændig ligeglade med at der findes små mennesker under øjenhøjde og et særligt, særligt sted for folk som snerrer over at et børnehavebarn mister balancen i en fyldt bybus.

2 comments:

cyclone bill said...

Uha da. Jeg kommer lidt i tvivl om jeg så ender i både det særlige og det særlige, særlige sted i helvede - kan man det? Bliver det skiftevis det ene og det andet sted, eller ender jeg bare automatisk det værste sted?

Terse said...

Nej dog! Er du virkelig sådan et slemt menneske? Det havde jeg alligevel ikke troet...

Men gode gerninger opvejer de slette, så hvis du begynder at rejse dig for gravide, gamle og småbørnsledsagede kan det være at du måske helt slipper.