I min vindueskarm ligger 4 bøger som jeg læser i på skift når jeg har tid, men oftest når jeg ikke har. Essays om Tyskland i trediverne, noveller i samling, en engelsk lufthavnsindkøbt tragisk-romantisk paperback og en død mands sidste digte. Jeg er så glad for den digter som ser så meget i så lidt og siger så meget med så lidt:
Et navn og et til.
Et par, siges det
i et kendt forsøg
på ental.
Men vi er ikke
alene to, men tre.
Det, der forbinder os,
står også imellem os,
en skikkelse forgudet,
smukke Og.
K. Bondebjerg: Et navn og et til fra Søndag efter midnat
2 comments:
Hvor er det dog smukt, Terse! Og meget originalt! Og så i øvrigt: Dejligt med at blogpip fra dig igen! :-)
Ojojoj! Måneder for sent - men den kommentar var røget i spamfilteret, så den kun fordi jeg har en uhellig tendens til indimellem at tjekke om der er kommet nye penisforlængere.
Tak - og så blev/bliver det jo stadig kun til lidt pipperi :-)
Post a Comment