Tidligste 100
Oprindelig skrevet i september 2005 - fundet og publiceret 2 år senere i 2007 - Jeg har ikke noget fjernsyn
- - det er fordi jeg engang har afsluttet en telefonsamtale med ”Nej, jeg skal altså se McClouds Døtre nu”
- Jeg er en slapsvans
- Jeg syntes selv at jeg ser alt for cool ud med solbriller på
- …det varer lige indtil jeg opdager at jeg har spildt ned af mig selv
- Jeg er for praktisk til nogensinde at blive trendy
- …og for fattig
- ...og for lidt sirlig
- Jeg er ikke særlig selvhøjtidelig (længere)
- Men jeg øver mig på at tage mig selv alvorligt
- ...og på at lægge drama queen rutinen på hylden
- Min første impuls er at handle mig ud af situationer
- Jeg er stålsat på at lære af mine fejl
- Jeg elsker ord, f.eks. ’stålsat'
- Jeg er et sludrechatol
- Jeg er en habil kok
- Jeg elsker at have gæster
- – og sætter virkelig pris på det når de tager opvasken
- Jeg kan lide at tusse rundt alene
- Jeg kan for min død ikke sætte kommaer
- Men jeg er rimelig god til at stave
- Jeg er ambitiøs
- Jeg er sjældent bitter
- - og bærer sjældent nag
- Jeg kan til gengæld godt blive rigtig spids!
- Jeg vold-lytter cd’er
- - lige nu er det Annie Lennox’ ”Bare”
- …det har det været i over en måned
- Jeg er mørkeræd
- - og har tandlægeskræk
- …det er med opydelsen af al min selvkontrol og viljestyrke at jeg ’ikke lader mig mærke’ med nogen af delene
- Jeg var verdens kedeligste teenager
- – og har taget grusomt revanche i tyverne
- Jeg har smilehuller
- Hvis jeg har hemmeligheder som jeg aldrig har fortalt til nogen – så har jeg glemt hvad det er
- Jeg har ellers en stjernegod hukommelse
- Men farer ret nemt vild
- Jeg er blevet meget mere nådig over for egne og andres fejl og mangler med årene
- Det er nok fordi jeg egentlig efterhånden ret godt kan lide mig selv – alt inkl.
- Selvom jeg stadig lider af den pæne piges perfektionstrang
- …og præstationsangst
- - men det jo i virkeligheden også kun tocifrede karakterer der gælder
- - særligt ude i den virkelige verden hvor eksamensbeviser er lige til at lukke op og skide i
- Jeg er god til at se det komiske i situationer
- Jeg er lattermild
- De to ting er nogen gange en aldeles upassende kombination
- Jeg elsker mit liv
- Og min famile
- Jeg har en stor familie
- Jeg kommer fra Jylland
- Jeg drømmer vildt og vanvittigt når jeg sover – og kan huske det
- Der dukker ubudt masser af sange op i hovedet på mig når jeg cykler igennem København
- Det er i øvrigt helt vildt fedt at drømme musik
- Når det er Nick Drake ved jeg at det bliver en god dag
- Jeg kan lide at gå
- Og jeg går stærkt!
- Jeg mener at alting kan fikses!
- Jeg er dårlig til at lade ting fikse sig selv
- Jeg arbejder på at være okay med at lade ting være som de er
- Jeg kan være barsk og skrap og ikke tage mere af det pis!
- – det fik jeg engang et frækt tilbud på
- – som jeg afslog
- …det ærgrer mig lidt
- Jeg har aldrig været i Stockholm
- Jeg vil rigtig gerne til Stockholm
- Jeg kan desværre ikke tale tysk
- Jeg passer to jobs
- Jeg har en svaghed for poloskjorter
- Min yndlingsfilm er ”Blade Runner”
- Jeg har en svaghed for Rutger Hauer
- Jeg går sjældent i biografen
- Når jeg gør, er det oftest film som gør så stort indtryk på mig at jeg ikke må se dem igen
- Jeg må heller ikke shoppe sammen med min søster
- – vi ægger hinanden til at bruge alt for mange penge
- Hun fik mig engang til at købe en jakke der kostede mere end min månedlige husleje
- Jeg elsker den jakke
- Jeg dyrker ikke sport
- Jeg kan godt lide regnvejr
- – og broer
- – og kraner
- September er min yndlingsmåned
- Jeg hader når folk ikke kan kende forskel på yndling og yngling
- … og når de siger ’aDvokado’
- … og ’en met’ og ’tons’ (meter, for fanden! Og ton ér i fucking flertal allerede!)
- Jeg er en dygtig fortæller
- Jeg bor i en toværelses lejlighed
- Jeg mangler at sætte dørhåndtag på og lamper op
- Jeg stjæler folks lightere og kuglepenne uden selv at lægge mærke til det
- Jeg har herremange lightere og kuglepenne
- – men ingen dåseåbner eller stegepande
- I mine studier er jeg optaget af subjektet og den anden
- …derunder køn og krop
- Tequila gør mig djævelsk ligeglad med konsekvenser
- …det gør snaps forresten også
- Jeg har mystisk nok, på det seneste, fået et fantastisk fald i mit ellers glatte hår
- Når jeg bliver rigtig gal på bøger spilder jeg kaffe i dem med vilje
- Andres rod generer mig ikke
- Mit eget går mig på nerverne
- Jeg kan ikke døje når folk er nærige
- Jeg skærer tænder om natten når jeg sover
No comments:
Post a Comment