It's Funny Because it's True

- Du behøver ikke være urolig for om din verden bliver indskrænket, den er indskrænket.

- ...?!

- Ja, når du fortæller om din dag handler det om hvornår og hvor meget han har sovet, spist og skidt...

Bundle of Joy

Vi begynder lige så stille at finde ud af det. Begge to, alle tre, hele familen og mig. Jeg tror efterhånden jeg er landet, selvom det hele selvfølgelig kokser i præcis det øjeblik jeg begynder at føle mig bare lidt kompetent. Lige som jeg tror at nu har jeg regnet det ud, så sker der noget nyt. Og fantastisk. Og noget der bare gør det rigtig svært igen.

Det er mere hårdt end jeg overhovedet kunne have forestille mig på forhånd. Og langt mere vidunderligt og forunderligt end jeg drømte om. Og det jeg troede ville blive vanskeligt er nemt og det jeg troede ville være let er kompliceret.

Selvom moderskabet ikke kom fuldt monteret og jeg lige skulle finde samlevejledningen, er det enkelt: Der er ikke andre end mig der kan være hans mor. Det er på forhånd givet og ingen kan gøre det bedre end mig. Jeg er hans mor, det er ikke spor svært.

Men de andres roller... Hans far og hans søstre for eksempel. De var det jo i for vejen, så jeg regnede ikke med at det kunne være problematisk. Jeg skænkede det end ikke en tanke. Men bare fordi hans søstre er hinandens søstre i for vejen og bare fordi hans far er far i for vejen, så er det jo lige så nyt for dem at være hans far og hans søster som det er for mig at være hans mor.

Men vi finder ud af det. Lige så stille. Det er glimtvis rædselsfuldt, for det meste helt fint og hver dag med øjeblikke af tindrende lykke når han smiler og ler til mig eller hans far og søstre. Fiseprinsen, gylpegøjen, svesken og baryleren, mit godt to måneder gamle, fire et halvt kilo tunge drengebarn af en søn.

35 days later

Nu vil jeg gerne bare snart hjem til mig selv og ikke til andre. Nu vil jeg bare gerne snart kunne vælge mit eget selskab og ikke pådutte min tilstedeværelse andre. Nu vil jeg bare gerne snart ikke tage flere hensyn end dem til mig. Og ham.

For der skete noget ude på Nørrebro omkring Kristi Himmelfart. Og noget på Vesterbro til Distortion. Og hel masse i Nordvest efterfølgende. Latter. Historier. Samtale. Alvor. Sårbarhed. En fuldstændig forglemmelse af andet end nærhed. Noget der er helt nede på jorden og totalt flyvende ude i universet på den ubegribelige måde. Samtidig.

Jeg forsøgte virkelig at være langsom og forsigtig og at leve det efter devisen slow is better. Men lysende erkendelse tilsidesatte al tilbageholdenhed:

Det her er mig som jeg kender mig selv. Det her er mig som jeg helst vil være. Det her er mit allerbedste selv. Det her er mig uden forbehold. På godt og ondt. Og jeg er sammen med ham. I hans selskab har jeg det sådan. Er jeg sådan. Det her er mig sammen med ham.

Og det er så nemt, udramatisk, ukompliceret og enkelt. Frydefuldt og sjovt. Så rigtigt. Jeg anede ikke at det kunne være sådan. Men jeg kan anbefale det.

Søndag 23.37

- Hvad laver du ude i bryggerset, lydløs som en ninja?

- ... ... ???

- Sagde jeg det højt?

Lutrende ord

Som balsam for sjælen efter mange dagens boksen frem og tilbage med al for megen og al for detaljeret information fra de sædvanligvis ikke særskilt selvreflekterende ingeniører:

- Have I been helpful? Or just nerdy?

Ikke så skidt endda

Jeg er fortrydeligt træt fordi den store nevø vækkede mig alt for tidligt i morges da han kaldte på sin mor og højlydt klagede over at have ondt i benet. Jeg er irriteret over at sidde med atter en råddent kedelig arbejdsopgave. Jeg er ærgerlig over altid at være hende der skal bede de ubehøvlede veninder, der taler ind over instruktørens anvisninger nede i centeret, om at klappe kaje. Jeg er gnaven over igen at blive smidt af huse fordi mit lønkammer skal okkuperes af andre.

Men det er også bare den dreng, som ved aflevering i fritten da jeg bare sagde hej hej i døren fordi han allerede var optaget af leg med et andet barn, løb efter mig og insisterede på farvelknus. Og jeg kunne tillade mig at flekse i dag og fik så en time i solen med kaffe og en bog. Og jeg reagerer i det mindste og indebrænder ikke over andres dårlige manerer. Og faktisk får jeg jo mulighed for at tilbringe tid med nogle andre mennesker jeg holder umådeligt meget af. 

Og i dag var der en ung fyr der piftede efter mig. Og jeg kvitterede med det største smil. For på denne her side af 30 er det sågu opførsel der skal opmuntres!