Thursday, March 20, 2008
Stress
Det minder om vindmøllerne på naboens mark 400 meter væk når vingerne swusj-swusjer i vinden. Eller som roterbladene fra helikopteren der flyver lavt for at lande på Rigshospitalets tag. Eller lidt som den rytmiske støj på Portisheads Machine Gun. Det er i hvertfald de associationer jeg får når jeg ligger på grænsen til søvn og lytter med et halv øre til mit bankende hjerte.
Wednesday, March 12, 2008
Elskværdigvist
Jeg ved ikke om det bare er mig, men når folk "venligst" beder om et eller andet har det ofte den stik modsatte effekt. Det provokerer mig urimelig meget og det er kun alt lige at jeg kan afholde mig fra svare næsvist eller svært sarkastisk.
Så hold venligst op med det.
Så hold venligst op med det.
Monday, March 03, 2008
Elskelig mandag
Sådan en mandag bliver meget mindre mandag når man bliver vækket af, at få kaffe på sengen og at vide at man er elsket.
Thursday, February 28, 2008
Hyphest
Eftersom der indtil dette øjeblik ikke findes nogen googlehits på udtrykket at hyppe på en død hest tager jeg totalt æren for at have opfundet det. I al ubeskedenhed synes jeg at det er en vellykket fordanskning at det kendte, og noget hårdere formulerede, engelske udtryk flogging a dead horse.
Nu skal folk bare være så venlige at bruge det, det er skam til fri afbenyttelse - jamen selv tak og ikke derfor - så jeg kan anskue min livsmission som fuldført.
Nu skal folk bare være så venlige at bruge det, det er skam til fri afbenyttelse - jamen selv tak og ikke derfor - så jeg kan anskue min livsmission som fuldført.
Thursday, February 21, 2008
fucked up forår
Et par husskader er netop nu ved at bygge rede i et træ lige ud for mit sovekammervindue. Jeg forudser at jeg:
a) Kommer til at hade fugleunger
b) Er færdig med at parkere min cykel under det træ.
a) Kommer til at hade fugleunger
b) Er færdig med at parkere min cykel under det træ.
Thursday, February 14, 2008
GSM
Jeg bliver oprørt over dårligt disponerede artikler i aviser og dagblade. Jeg bliver også forarget over åbenlyst dårligt sprog og stavefejl og tænker at det er for galt og har de ikke korrekturlæsere ansat? Jeg føler endda trang til at klage. Indtil videre er det lykkedes mig at holde den trang i ave, men altså - hvor længe endnu? For jeg er også begyndt at blive bestyrtet og rystet over hvordan ungdommen tror verden hænger sammen og jeg ryster opgivende på hovedet når ikke jeg farer i flint.
Jeg er bange for at det er forstadier til syndromet Gammel Sur Mand. Men jeg er vel også begyndt at have alderen til det.
Jeg er bange for at det er forstadier til syndromet Gammel Sur Mand. Men jeg er vel også begyndt at have alderen til det.
Subscribe to:
Posts (Atom)